Her er Bo. Han sidder og fixer på et toilet på torvet i Svendborg. Sådan starter Mikael Josephsens nye roman, ’de andre’, og så er scenen ligesom sat.

Det er udkanten og de udsatte, det handler om, dem på samfundets bund, under underklassen, det er hjemløse og narkomaner. I sig selv befriende med en kollektivroman, der bevæger sig rundt i dette miljø, og ikke som så mange andre romaner trasker rundt i middelklassens endeløse førsteverdensproblemer: Skal vi købe et nyt hus, nyt køkken, have flere børn, blive skilt? Men der er også noget uforløst og utilfredsstillende ved romanen, der har meget på hjerte og på en måde stiller sig tilfreds med at have det.