Jeg vil forsøge at antænde din glød med min egen«, skriver Natasha Illum Berg i et brev til sin endnu ufødte datter. Det bliver mantraet for ’I Merubjergets regnskygge’, som består af dagbogslignende noter skrevet i perioden, fra Natasha Illum Berg fandt ud af, at hun ventede barn, til datteren er født og har taget sine første skridt.
Det er på alle måder et par begivenhedsrige år med store livsomvæltninger – sådan som alle oplever det, når de bliver forældre for første gang – men dramaet intensiveres i særlig grad af, at Natasha Illum Berg lever alene som professionel storvildtjæger på en øde bjergside i Tanzania, hvilket betyder, at det overvældende moderskab får følge af glubske vilddyr, storme, regntid og dirrende varme – »Solen sutter på Jorden, som var den et bolsje, der bliver mindre og mindre«, som Berg skriver med en for hende overraskende let og barnlig formulering.
