0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hun er nødt til at spørge sig selv, om det er værd at risikere livet, når man netop har skabt liv

Livets sarte mirakel møder vild og voldsom natur i storvildtjæger Natasha Illum Bergs personlige beretning om at blive mor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eliza Powell
Foto: Eliza Powell

Storvildtjæger og forfatter Natasha Illum Bergs nyeste bog strækker sig over et par år med graviditet og nyfødt datter – en forandring i hendes liv, der gør, at hun må overveje, at hun skal ændre levevis.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg vil forsøge at antænde din glød med min egen«, skriver Natasha Illum Berg i et brev til sin endnu ufødte datter. Det bliver mantraet for ’I Merubjergets regnskygge’, som består af dagbogslignende noter skrevet i perioden, fra Natasha Illum Berg fandt ud af, at hun ventede barn, til datteren er født og har taget sine første skridt.

Det er på alle måder et par begivenhedsrige år med store livsomvæltninger – sådan som alle oplever det, når de bliver forældre for første gang – men dramaet intensiveres i særlig grad af, at Natasha Illum Berg lever alene som professionel storvildtjæger på en øde bjergside i Tanzania, hvilket betyder, at det overvældende moderskab får følge af glubske vilddyr, storme, regntid og dirrende varme – »Solen sutter på Jorden, som var den et bolsje, der bliver mindre og mindre«, som Berg skriver med en for hende overraskende let og barnlig formulering.