Vibeke Grønfeldt skriver som altid den smukkeste danske prosa. Hendes lange række livsglimt samler sig især om erindringen som det, der står tilbage, når fremtiden er kort.

5 hjerter: Vibeke Grønfeldt viser sig igen som en fuldstændig eminent fortæller

På et par sider får Vibeke Grønfeldt sat hele datidens danseundervisning på spidsen med både humor og gru. Mange af disse små billeder er en gave til læseren, fordi de indbyder til at huske: Ja, sådan var det! Arkivfoto Erik Gleie
På et par sider får Vibeke Grønfeldt sat hele datidens danseundervisning på spidsen med både humor og gru. Mange af disse små billeder er en gave til læseren, fordi de indbyder til at huske: Ja, sådan var det! Arkivfoto Erik Gleie
Lyt til artiklen

Der kan blive vendt op og ned på livet på et splitsekund. Et for hårdt pumpet fordæk eksploderer, man kan ikke nå at rette op, men skrider ud, og både bil og fører lander på hovedet. Og så tror man, at det er ’pludselig her’, som har givet titel til denne bogs samling af knap et halvt hundrede prosastykker. Man tror, at man – ja dør.

’Endnu ikke’ (2016) hed første del af Grønfeldts dobbeltroman om den gamle Elvine, og denne titel henviser naturligvis til døden. Endnu er hun i live, og det er hun også i den efterfølgende roman ’Glasluft’ (2020). Elvine indgår også i en del af den nye bogs stykker, da hun får sig kantet ud af den havarerede bil, hvilket sker med alle Grønfeldts præcise detaljer – hun lægger sig ikke bare på noget græs, men på vorterod – mens hun venter på, at nogen kommer hende til undsætning. Hun er stadig i live.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her