Den mørke middelalder var ret beset fuld af lys, leg og glæde. Dvæler man et øjeblik ved de farvestrålende klædedragter, kalkmalerierne, folkemusikken, markedsfesterne, det krydrede køkken, badstuelivet og trubadurernes højstemte kærlighedspoesi, har man rigelig kontravægt til det sejlivede narrativ om en striks og reaktionær tilbagegangsperiode med grasserende epidemier, hysterisk overtro og en romersk-katolsk kirke gennemsyret af intolerance, grådighed og brutal fornyelsesangst.

Middelalderkirkens rolle som moralens nidkære vogter er ganske vist svær at komme uden om, men trods præsternes tordentale om skærsild og synd var middelalderen frem for alt en periode præget af social og teknologisk innovation.