Den mørke middelalder var en del mere livlig, end rygtet vil vide. Vores forfædre var på én gang forbenede purister og dampende livsnydere, religiøse fanatikere og larmende festaber, konstaterer historiker Kåre Johannessen, der i ny bog leverer et kyndigt bud på middelalderens hverdagsliv i og uden for ægtesengen.

Lysterne drev, når munkene vendte ryggen til

En anekdote fortæller, at filosoffen Aristoteles var så forelsket i pigen Phyllis, at han frivilligt tjente som hendes hest. Her rider hun på ham på en aquamanile (vandkande).  Foto: Illustration fra bogen
En anekdote fortæller, at filosoffen Aristoteles var så forelsket i pigen Phyllis, at han frivilligt tjente som hendes hest. Her rider hun på ham på en aquamanile (vandkande). Foto: Illustration fra bogen
Lyt til artiklen

Den mørke middelalder var ret beset fuld af lys, leg og glæde. Dvæler man et øjeblik ved de farvestrålende klædedragter, kalkmalerierne, folkemusikken, markedsfesterne, det krydrede køkken, badstuelivet og trubadurernes højstemte kærlighedspoesi, har man rigelig kontravægt til det sejlivede narrativ om en striks og reaktionær tilbagegangsperiode med grasserende epidemier, hysterisk overtro og en romersk-katolsk kirke gennemsyret af intolerance, grådighed og brutal fornyelsesangst.

Middelalderkirkens rolle som moralens nidkære vogter er ganske vist svær at komme uden om, men trods præsternes tordentale om skærsild og synd var middelalderen frem for alt en periode præget af social og teknologisk innovation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her