0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

4 hjerter: »Den danske psykiatris far« var en humanistisk sindet menneskeven, men også en bestemmesyg patriark

Harald Selmer bliver kaldt den danske psykiatris far. Og han var en både visionær og bestemmesyg pioner, viser professor Per Vestergaard i bogen ’Den klassiske psykiatris historie’.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Illustration fra bogen.
Foto: Illustration fra bogen.

Harald Selmer langede hårdt ud efter de sindslidendes kummerlige forhold på de håbløst forældede institutioner. Fotografi af kvinde i tvangsstol beregnet til fastspænding i gården på Risskov-anstalten, ca. 1890. Tvangsstolen, tvangssengen og lignende instrumenter hørte med til de tidlige sindssygeanstalters nødvendige udstyr. Da de nye anstalter blev opført i løbet af 1800-tallets sidste halvdel, arbejdede alle anstaltslederne på at få tvangs-instrumenterne afskaffet. Harald Selmer afskaffede tvangsstolen i Risskov-anstalten allerede i 1857, men han ønskede ikke helt at opgive de øvrige tvangsmidler. Harald Selmer langede hårdt ud efter de sindslidendes kummerlige forhold på de håbløst forældede institutioner

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Amalie Skrams psykiatrikritiske romaner har for længst rundet de hundrede somre, men selv psykiaterne har vist glemt hendes modige opgør med samtidens overlægevælde og iskolde systemtænkning. Det samme gælder uden tvivl Helga Johansens rapporter fra 1880’ernes danske sindssygevæsen, selv om Forlaget Gladiator heroisk nok genudgav hendes ætsende autofiktion ’Hinsides’ i 2013. Det er i den bog, Johansen udnævner sine behandlere til »Voldsmænd« og stiller det provokerende spørgsmål: »Hvem er egentlig sindssyg her?«.

Et århundrede efter Helga og Amalie fornemmer man på ny visse antipsykiatriske strømninger i dansk litteratur. Tjek f.eks. Karen Fastrup og Jacob Skyggebjerg – eller læs billedkunstner Jakob Jakobsens hudløst indtrængende og organisk filosoferende ’Ophør oprør. Dagbog fra en indlæggelse’, som udkom sidste år. Hårrejsende beretninger fra røven af sundhedsvæsenets fjerde division.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken