Æsler! Driverter! Kålhoveder! Fæpander! Det er blot nogle få af de ukvemsord, der flyver hen over siderne i Natalia Ginzburgs farverige fortælling om en opvækst i en stor, jødisk, intellektuel familie i Torino. Hendes far var professor, og hans iltre temperament satte stemningen i familien, som ud over faderen talte Natalias mor og i alt fem børn.
Det vrimler med ord og meninger, lige som mere eller mindre prominente personer kommer og går i en ustyrlig strøm. Allerede efter få sider er man forpustet, fortryllet og rundtosset af alle navnene, skældsordene og udråbstegnene – og her kommer Ginzburgs forord læseren i møde som en trøst:



