I efterordet til ’Stodderdansen’ – Fiston Mwanza Mujilas anden bog på dansk, ’Spor 83’ udkom i 2017 – skriver forfatteren, at romanen ofte er blevet skrevet om natten til tonerne af sydafrikansk jazz og zairisk rumba, og det giver sådan set perfekt mening, Mujilas måde at skrive rytmisk på taget i betragtning, hans swingende og ubekymrede flow, der ikke ligefrem tegner et glansbillede, men mærkes som en afvæbnende optimisme midt i et brutalt og uoverskueligt kaos.

’Stodderdansen’ foregår i 1990’ernes Angola og Den Demokratiske Republik Congo, der på det her tidspunkt stadig hedder Zaire – et område, en tid og også en sindstilstand, jeg føler mig fuldstændig hensat til, når jeg læser bogen. Derudover kan Mujila skrive med en hårdhed, der, når den er bedst, minder en smule om Roberto Bolaño.