Australske Jane Harpers nye roman er en fortælling, som langsomt – lidt for langsomt – får tegnet et portræt af, hvordan ensomhed og store afstande kan præge et menneskeliv.

Der ligger en dyb sorg og familietragedie under overfladen i denne roman. Den bliver bare ikke foldet tilstrækkeligt ud

Når Jane Harpers roman er bedst, bliver det barske og uforsonlige australske landskab medfortæller i en historie, der mest af alt er et studie i, hvad langvarig isolation gør ved mennesker. Foto: (c)Katsnap Photography
Når Jane Harpers roman er bedst, bliver det barske og uforsonlige australske landskab medfortæller i en historie, der mest af alt er et studie i, hvad langvarig isolation gør ved mennesker. Foto: (c)Katsnap Photography
Lyt til artiklen

Langt ude i den australske outback er afstandene så enorme, at det kan være svært at forstå, særligt når man kommer fra et lilleputland som Danmark. Bebyggelserne ligger med mange timers bilkørsel imellem sig, og supermarkedsvarer bliver bestilt og leveret hver sjette uge. Oftere tager kølevognen ikke den tusind kilometer lange tur. Det er et nådesløst landskab.

Af samme grund kører man ikke bare alene afsted i en bil uden at have masser af afkølet forråd og vand med sig – og man forlader aldrig sin bil for at vandre ud på må og få i det solafsvedne landskab.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her