Hvad er socialdemokratisk kultur- og litteraturpolitik? Jeg spørger ikke retorisk eller spydigt, men af reel interesse. For på mange andre punkter har regeringen jo en selvstændig politik og endda også, hvad der ligner en ideologisk vejviser. Så hvorfor er det tilsyneladende så svært for regeringspartiet at udvikle en politik for kultur, kunst og litteratur, som hæver sig over de gængse almindeligheder om kunsten særlige »kunnen« og kulturens »vigtighed«?
Den stadig relativt nye kulturminister, Ane Halsboe-Jørgensen, er ingen undtagelse. I sit tiltrædelsesinterview i Information forklarede hun således, at kulturen er noget, man kan »bruge«, og hvis man bruger den rigtigt, bliver den så til en »stærk kraft til at bringe mennesker tættere på hinanden«.
