Det mest irriterende ved ’Inderkredsen’, Jacob Skyggebjergs satiriske nøgleroman om den danske anmelderstand, er fornemmelsen af, at den så helt vildt gerne vil chokere. Som leger vi en leg, hvor Jacob Skyggebjerg først disker op med det gode gamle portræt af anmelderen som onanist og blodsugende igle, hvorefter der trumfes med alt fra sædafgang på tandbørster, implantatbryster, akrylnegle, fantasier om dyresex til en række virkelig ubehagelige ’anmeldelser’ af prostituerede.
Et manipulerende setup, som gør mig stødt og i tvivl om legens egentlige formål.






