I gamle dage lå der seks folkebiblioteker i Lissabons parker. Og hvorfor skulle biblioteket ikke igen i fremtiden blive et pusterum – måske krydsbefrugtet med klimabevægelsen, spørger Ida Dybdahl i denne klumme.

Tænk på Harry Potter, når fremtidens bibliotek skal designes

Fotocollage Ole Lind
Fotocollage Ole Lind
Lyt til artiklen

Kan du huske, sidste gang du var på biblioteket? Hvad lavede du der? Hentede den strikkebog, du havde bestilt, mødte din genbo Per, fik anbefalet et nyt obskurt lyriktidsskrift, hørte et foredrag med Svend Brinkmann? Hentede du affaldsposer til din kompostspand, fik varmen, fornyede dit pas, blev overfaldet af horder af frikadellegnaskende børnehavebørn? Det moderne folkebibliotek er en prøvelse ud i sameksistens.

Jeg arbejder på et rart bibliotek, der blandt andet udmærker sig ved en kaffevogn med gratis te, kakao og neskaffe. Den samme ældre herre kommer hver fredag og løser Weekendavisens krydsogtværs – han tager en fotokopi af den først, »bevares, andre skal jo også have chancen«. Nogle kommer der for at tjekke e-Boks og printe coronapas på de offentlige computere. Og at arbejde. Forleden udbrød en stamgæst: »Det her er sådan en dejlig arbejdsplads«. For det er også hans arbejdsplads, vores computerbord, ligesom det er min.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her