Vikingeverdenen forestiller sig gerne Hel, den nordiske mytologis helvede, som en regnfuld, kold, mørkegrå, blæsende og trist dansk januar. Men med egne oplevelser ser jeg den mere som Island om vinteren. Temperaturen i minus, bidende snestorm, isglatte gletsjere, stejle fjelde, vulkaner, som sover, kun dagslys et par timer. Især ved Vatnajökull, Europas næststørste gletsjer. Dragende med sin mystik af aura, myter, saga og sagn, oplyst sporadisk af nordlys som glimt af urtid. Dragende, men også et dødsensfarligt landskab at fare vild i i vinterens lange dvale.

Det er ouverturen til den islandske krimidronning Yrsa Sigurdardottirs isglatte thriller ’Under sneen’, en pause i hendes charmerende politirutine-serie med Freyja og Huldar. Her i bogen har to velbjærgede par fra Reykjavik under megen spøg, skæmt og sprut fået overtalt klikens nørdede ungkarlegeolog til at tage dem med på en tur ud i ødemarken. Den koglende islandske urnatur, som er såre køn og fascinerende, men også lige så snigende fjendtlig og farligt strabadserende som bjergbestigning i Himalaya. Herude tager den kloge ingen chancer, den dumme får kun en. Her sker sælsomme ting og sager, mens snestormen hyler, temperaturen daler.