Da jeg havde læst de første 20 sider i operaelskeren Sally Altschulers store roman ’Golem’, glædede jeg mig over, at der var næsten 600 sider mere i vente. For allerede fra første (sprog)tone rammer forfatteren en forventningsfuld stemning af mørke, mystik og musik. Men da jeg var kommet 300 sider længere hen, tænkte jeg, at det bliver en laaang eftermiddag. Hvad gik der galt?
’Golem’ begynder med et brag af spiritisme ved Luganosøens bred. Vi befinder os i 1923, og kalenderen siger 26. april. Sally Altschuler registrerer nøgternt tid og sted og solopgang. I den imposante villa holder fru Margit Labouchère hof for medlemmer af den kosmopolitiske europæiske overklasse. Hun er lige fyldt 30 år. Nu skal guden Isis på banen. Men i stedet kommer Golem. Han befaler Margit at kontakte en middelmådig komponist og glimrende pianist ved navn Eugen d’Albert. Han skal komponere operaen ’Der Golem’. Han ved det ikke endnu.
