En af spionlitteraturens store forfattere er død. Henry Patterson døde lørdag i en alder af 92 år. Det skriver The Guardian.
Forfatteren, der nåede at skrive 85 romaner inden sin død, udgav størstedelen af sine værker under pseudonymet Jack Higgins.
De har sammenlagt solgt over 250 millioner eksemplarer verden over og er blevet oversat til mere end 60 sprog. Særligt romanen ’Ørnen er landet’ sikrede ham sit gennembrud, og der er blevet solgt omkring 50 millioner eksemplarer af spionromanen, som også blev filmatiseret kort tid efter sin udgivelse.
Henry Patterson blev født i 1929 og voksede op i Belfast i Nordirland. Som ung voksen brugte han to år på at aftjene sin værnepligt, hvorefter han begyndte at arbejde som lærer. Og det var her, forfatterskabet begyndte at tage form.
I 1959 udgav han sin første roman, ’Sad Wind From the Sea’. For det modtog han 75 pund, hvilket svarer til omkring 660 kroner. I de efterfølgende årtier udgav han op til fire bøger årligt, og 25 år efter sin debut havde han udgivet 35 romaner.
Han døde i sit hjem på den britiske ø Jersey, der ligger tæt på den franske nordkyst, og efterlader sig konen Denise Palmer samt fire børn fra sit første ægteskab.
fortsæt med at læse
Det er en trykkogerkrimi i bedste 1800-tals stil. En chaser, som det hedder på engelsk
-
Hans døduhyggelige krimier har gjort ham til en verdensberømt bestsellerforfatter. Nu leverer han varen igen
-
Når man nu har overgivet sig totalt til en krimiserie, kan man godt få angst for forandringer. Men heldigvis er vi stadig på sikker grund
-
Selv den hjerteløse anmelder overgiver sig helhjertet





