Egentlig skulle ’Fædrenes synder’ umiddelbart være alt det, jeg ikke kan døje ved en krimi af den slags. Sidelang sniksnak, kæresteri i diverse kasus, mange afvigende digressioner.

Men nu er forfatteren Åsa Larsson. Hun er en af de få krimiforfattere, som skriver litterært spændende og sprogligt begavet. Hendes naturlyriske tomgang er som hos gamle Hemingway af substantiel betydning og indsigt. Med masser af nordsvensk, finsk tintet humor med bid og vid over for det fimsefine Stockholm samt Instragram-kulten med iscenesat narcissisme i neon og pangfarver.