På Gyldendal har de en god evne til at finde på letbenede bøger om ømfindtlige emner for unge. Tag blot Anne Cathrine Bomanns ’Hvad ingen ved’ eller Caroline Ørsums ’Det eneste jeg ønsker mig’. De handler om pædofili og sugardating, så man ikke bliver skræmt væk.
Nu skriver Pernille Nederland om forældrefravær og rødvinsånde. ’Den som flasken peger på’ er doseret fint med kun cirka 10 procent oplysning og resten tilegnet Viktoria på 14 år.







