For seriøse franske læsere af en vis alder findes der to kirker. Den første hedder Marcel Proust, den anden Louis-Ferdinand Céline. To forfattere, der har været gravlagt i et halvt til et helt århundrede, men som ikke desto mindre bliver ved med at være leveringsdygtige i nye værker.

Sidste år kom således det hidtil sidste signal fra kirkegården i form af Prousts forsvundne forarbejder til romancyklussen ’På sporet af den tabe tid’. »Den proustiske gral«, som forlaget Gallimard omtalte udgivelsen som, fik titlen ’Les soixante-quinze feuillets: et autres manuscrits inédits’ (De femoghalvfjerds ark: og andre upublicerede manuskripter) og blev en stor salgssucces.