En Bookerpris kan med et fingerknips forandre en forfatters liv. Med sådan én på cv’et bliver man katapulteret op på stjernehimlen og forrest på hylderne hos boghandlere verden over.
Derfor spidsede både forfattere og hele den litterære branche ører i tirsdags, hvor juryen offentliggjorde forfatternavne og bogtitler på de seks, der er i spil til årets Bookerpris. En pris, der anses for at være den mest prestigefyldte litteraturpris efter Nobelprisen.