»Jeg skriver på to bøger/ fordi de andre kun skriver på een«, synger Kristian Leth på ’Danser alene’ fra sit nye album, ’En tid med mirakler’, der deler stof og titel med Leths nye bog.
Det er jo befriende ærlig snak fra en kunstner og formidler med et nærmest overvældende output. Men måske heller ikke den bedste begrundelse for at lave to bøger på så kort tid, tænker jeg efter at have læst den anden bog i Leths planlagte selvbiografiske trilogi.