Midt i 1800-tallet var København bogstaveligt talt ved at blive kvalt bag Christian IV’s gamle fæstningsanlæg, og da bystyret langt om længe lod voldene falde, var det ikke blot københavnerne, man lukkede ud – det var også moderniteten, man lukkede ind.

På blot 100 år blev hovedstadens befolkning femdoblet, og med industrialisering, nye brokvarterer og en myldrende trafik af mennesker og hestetrukne omnibusser lignede byen mere og mere et bud på en moderne lilleputmetropol, som ikke alene kunne tilbyde sine borgere arbejde og tag over hovedet, men også et fritidsliv fyldt med solderi og sociale fristelser.