Det her var Gud uden noget til at distrahere. En gud, der opfattede al underholdning som en synd, kunst som en karikeret måde at fremstille religionen på. Der var ikke noget orgel eller klaver i kirken. Kun de troendes sorgfulde sang klang oppe under tagspærene hver søndag«.
Jamen lyder det, som om du er tilbage til det ortodokse puritanske trossamfund i Lars von Triers melankolske genistreg, ’Breaking the Waves’? Det er ikke forkert.

