Kim Blæsbjergs murstensroman om en kemikaliefabrik i Lemvig har nogle besættende karakterer, men er også beundringsværdigt upåfaldende skrevet.

Det er giftig og saftig socialrealisme. Årets guilty pleasure

Kim Blæsbjerg har med 'De bedste familier' skrevet en giftig og saftig socialrealisme, hvor Cheminova spiller en stor rolle. Foto: Joachim Ladefoged
Kim Blæsbjerg har med 'De bedste familier' skrevet en giftig og saftig socialrealisme, hvor Cheminova spiller en stor rolle. Foto: Joachim Ladefoged
Lyt til artiklen

Man skal lede længe efter noget, der er stærkt at citere fra de næsten 600 sider, Kim Blæsbjerg har skrevet om en kemikaliefabrik i 1950’ernes Lemvig – romanen er så konsekvent upåfaldende skrevet, at man næsten må beundre det.

Men jeg kom også til at læse det konsekvent upåfaldende ved den som udtryk for en streng og velvalgt metode; ordentlige sætninger, der går stille med dørene, ikke stikker så dybt og mest holder sig til det faktuelle.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her