Dansk Folkeparti vil nedlægge Statens Kunstfond, hvor venner uddeler midler til venner, hvor uforståelig kunst får for mange penge, og hvor udvalgsmedlemmerne i øvrigt lider af ’politisk bias’, som det hedder på rædderligt nydansk.
I stedet vil partiet have politisk kontrol – ja, simpelthen: politisk kontrol – med en ny pulje, der først og fremmest skal støtte kunst, som »bygger videre på en allerede etableret tradition eller på anden vis bidrager til at formidle og styrke danskernes fælles historie, identitet og demokratiske forståelse«. Ikke noget moderne her, tak.