Det er på samme tid en vild og en stille bog, Peter Højrup har skrevet om en ung kvinde, Betty, der er flygtet fra Aarhus til Madrid efter at have befundet sig i et destruktivt herre-slave-forhold – et i øvrigt rimelig inciterende anslag til en roman.

Den er stille og drømmende, som om hun skal forsøge at skrive sig ud af underkastelsen og anonymiteten og blive til nogen, bryde ud af det fængsel, hun føler, at hun bærer med sig overalt – jeg er stadig ikke sikker på, at man nogensinde lærer hende helt at kende.