En tegneserie har fået Nordisk Råds Litteraturpris for første gang nogensinde. Paradoksalt nok viser prisen, hvor langt tegneserier stadig er fra ligestilling med litteraturen.
Kommentar: Hvorfor undgår Nordisk Råd at skrive det farlige t-ord?
En tegneserie har fået Nordisk Råds Litteraturpris for første gang nogensinde. Paradoksalt nok viser prisen, hvor langt tegneserier stadig er fra ligestilling med litteraturen.
Kommentar: Hvorfor undgår Nordisk Råd at skrive det farlige t-ord?
Foto: Illustration fra Joanna Rubin Drangers 'Ihågkomm oss till liv'. Udkommet på Albert Bonniers förlag
Det var en historisk tegneseriebegivenhed, da svenske Joanna Rubin Dranger for tre uger siden modtog Nordisk Råds Litteraturpris. Men desværre går hendes bog kun over i historien som prisvindende – og ikke som tegneseriekunst.
Joanna Rubin Drangers ’Ihågkom oss till liv’ er en skildring af europæisk jødeforfølgelse og et uhyre grundigt stykke slægtsforskning. I det store værk søger hun svar på, hvad der skete med de af hendes slægtninge, der ’forsvandt’ under Anden Verdenskrig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?
Af Eva Eistrup, Sarah Wind Christiansen, Lotte Folke Kaarsholm og Ida Bille Winkel
