Vi trænger til at tale om hadet til papir. Det går ikke længere, at papirhaderne har så meget at skulle have sagt. Det går ud over skolebørn og det svækker samfundet, skriver Jes Stein Pedersen i denne kommentar.

Jes Stein Pedersen: »De steder, hvor hadet til papir er størst, er paradoksalt nok præcis dér, hvor kærligheden tidligere var størst«

  Umberto Eco Arkivtegning Roald Als
Umberto Eco Arkivtegning Roald Als
Lyt til artiklen

Umberto Eco var glad for papir. Hans vældige hjemmebibliotek var fuld af trykte bøger og hans forfatterskab kredsede uafladeligt om deres betydning. I hans bedste romaner spiller bøger og tegneserier, tænk på ’Rosens navn’, afgørende roller i plottet.

I essayet ’Hvordan man retfærdiggør et privatbibliotek’ fortæller han, hvad han efterhånden svarer alle dem, der konfronteret med hans enorme privatbibliotek spørger: »Sikke mange bøger. Har De læst dem alle sammen?«. Træt af at forklare sig, svarer Eco, der var professor i semiotik: »Nej, det her er dem, jeg skal have læst i løbet af den kommende måned. De andre har jeg stående på universitetet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her