På mange måder minder den danske krimiforfatter Jussi Adler-Olsen om sin svenske kollega Arne Dahl. Begge skriver om specialgrupper med et specifikt ressort med hensyn til forbrydelser. Begge har som kernetema venskab på tværs af køn, klasse og kriminalitet. Som skandinaver er ingen af dem forfaldne til et metafysisk ondskabsbegreb, mennesket iboende. Snarere ondskab med årsag i sociale omstændigheder og skæbnesvangert samspil.
Hvor danskeren ofte har en slags populistisk årsagskæde med misere og mistrivsel på et individuelt plan, hævn og gengældelse, synes svenskerens kriminelle kausalitet strukturelt samfundsrelateret. Dahls krimier reflekterer mere specifikke omstændigheder på et globalt plan. Skabsmarxist vil nogen sige om Dahl, andre, at han bare fortsætter Sjöwall & Wahlöös svensksociale indignation.
