Mange vil genkende billedet af de tre vise aber, den første holder sig for øjnene, den anden for ørerne og den tredje for munden. Se intet ondt, hør intet ondt, sig intet ondt. Jeg kan læse mig til, at der selvfølgelig findes flere måder at forstå treenigheden på. De kan kropsliggøre læresætninger om, at man ikke skal dvæle ved onde tanker, men de kan også være maskotter for villigheden til at vende det blinde øje til samme ondskab. Aberne er altid både skyldige og uskyldige på samme tid.
Og sådan er det vel også at være menneske, hver dag skal man både undgå og lukke øjnene for megen ondskab. Man er hele tiden i gang med både aktive og passive livshandlinger.


