Lyt til artiklen
Fra My Lai til Den Himmelske Freds Plads, Babi Jar, Hama og utallige andre massakrer gentager historien sig med ulidelig ensformighed. Man husker de massakrer, som fangede mediernes opmærksomhed af den ene eller den anden grund, men langt de fleste ofre er gået navnløse i massegravene.
Men hvert eneste offer var et menneske. Med et ansigt, en lidelseshistorie, frygtelig smerte og angst. Tortureret eller bare nedskudt som et dyr. Man kan ikke genoplive dem, men kan man genopleve blot nogle af dem, gør man chancen for en gentagelse lidt mindre. Måske. De ansigtsløse er nemmere at dræbe. I det mindste kan man give dem noget af den værdighed tilbage, som de blev frataget som ofre, dødens navnløse, henslængte kludedukker.
