Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Paul Auster var særligt kendt for sine bøger om hjembyen New York.

Paul Auster er død

Forfatteren Paul Auster var især kendt for New York-trilogien og blev 77 år. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Forfatteren Paul Auster var især kendt for New York-trilogien og blev 77 år. Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Den amerikanske forfatter Paul Auster er død i en alder af 77 år. Det bekræfter Austers ven Jacki Lyden, skriver The New York Times.

Auster afgik tirsdag aften lokal tid ved døden som følge af komplikationer efter kræftsygdom i lungerne.

Han befandt sig i sit hjem i Brooklyn i New York.

Hans mest kendte værk, New York-trilogien, tager netop udgangspunkt i hjemstavnen.

Trilogien består af romanerne ’By af glas’, ’Genfærd’ og ’Det aflåste værelse’.

De tre romaner blev desuden Paul Austers gennembrud, som kom relativt sent i karrieren.

Paul Auster var i slutningen af 30’erne, da bogen ’By af glas’ blev udgivet efter afvisninger fra 17 forskellige forlæggere.

Forfatteren har før beskrevet, hvordan han desperat kæmpede for at få økonomien til at hænge sammen før gennembruddet.

Paul Auster var gift med den amerikanske digter, romanforfatter og essayist Siri Hustvedt.

Opdateres

Ritzau

PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her