Egentlig var det ligesom hans anden berømte roman fra 1926, ’Solen går sin gang’, et bestillingsværk, Ernest Hemingways ’Farvel til våbnene’. Her ti år efter Første Verdenskrigs afslutning var det, som om man gerne ville påmindes om dens meningsløse rædsler.
’Farvel til våbnene’ kom ud i 1929 samme år som tyskeren Erich Maria Remarques ’Intet nyt fra Vestfronten’, den i dag klassiske skildring af krigens blodbad og barbari. Så publikum tog imod Hemingways historie om krigen på den mindre kendte østrigsk-italienske front netop som en pacifistisk krigsroman i samme mol.
