Mon ikke det er et nik til ’Gullivers rejser’, når Sven Nordqvist indleder sin billedbog med at lade hovedpersonen vågne op blandt et mylder af små væsener? Ligesom Gulliver, der efter et skibsforlis kommer til sig selv i Lilleputternes land?

I ’Hele vejen hjem’ er det bare ikke på strandkanten, men i skovbrynet. Og en økologisk bevidsthed er til stede allerede i de første sætninger: »Jeg lå i skovbunden. Der var fremmede lyde omkring mig. Fugle, der talte fuglesprog, biller, der talte billesprog«. Her er de ting, vi ikke forstår, ikke mindre vigtige. De er et mysterium, vi må gå på opdagelse i.