Hvis jeg skriver ’jeg’, så ved du, kære læser, at det er mig, jeg mener. Og at hvad dette ’jeg’ mener, det mener altså jeg.

I fortællekunsten er det anderledes. En digter, der skriver ’jeg’, mener dermed en fiktiv person, det er banalt og indlysende. Men at en digter kan gøre det sådan, at læseren kan se, at dette jeg ikke er til at stole på – det er en tryllekunst. Trylleriet går under navnet ’den upålidelige fortæller’.