Det værste ved Lars Daneskovs frysende horroragtige historie er det første kapitel. Hvorfor sagde hans redaktør ikke til ham: »Skrot det og gå lige på«? Når man nu ved, at mange børnelæsere vil gå kold i en indviklet indledning. Det bedste ved Lars Daneskovs nye bog er så, at den skriver sig op til et skrækindjagende niveau i grænselandet mellem liv og død. Kirkegård og svømmehal.
Det er Victor, der er død. Han blev 12 år. Nu sørger en lammet familie på tredje år. Lillesøster Liva hader de ugentlige besøg på kirkegården. Hendes mor er forstenet. Hendes far er holdt op med at snakke. Victors værelse står urørt som et gravkammer på 1. sal. Og nu begynder han selv at blande sig i de levendes halvdøde liv. For de giver ham aldrig lov til at dø rigtigt.
