Lyt til artiklen
Terra cotta betyder både brændt jord og uglaseret keramik. Amalie Smiths nye bog aktiverer begge betydninger, den handler både om terrakottafigurer og om den hærgede jord. Terrakottafiguren bliver endvidere prisme for spørgsmålet om menneskets og bevidsthedens oprindelse. I mange skabelsesmyter er det første menneske en lerfigur, som guden beånder.
Bogens undersøgende jegfortæller er både optaget af mytiske og videnskabelige skabelseshistorier, af kunstigt liv og af det lille menneske, der er groet frem i hende selv, og som hun første gang ser på et skanningsbillede:
