Edvard Carlsson er en desillusioneret, introvert og fordrukken svensk læge fra Stockholm, som under den tyske besættelse mod slutningen har søgt og fået arbejde på Rønne Sygehus på Bornholm. Her har han kompetent været en enestående læge, men som bijob hjulpet stakkels bornholmske kvinder af med det, som senere vil gøre dem til tyske feltmadrasser. Vi skriver det Herrens år 5. maj 1945, og englænderne har befriet Danmark. Minus Bornholm; to dage efter bombes Nexø og Rønne af russerne, som siden besætter hele øen et lille års tid.
Forskellen mellem den tyske og den russiske besættelses bestialitet har altid været til diskussion blandt bornholmere. Men ikke for hovedpersonen i Jens Liljestrands murstensroman ’Befrielsen’, svenske Edvard, feriebarnet på Bornholm, der er søn af en kvinde fra øen og en kunstner fra Stockholm. Han har her tre hjertenskære lokale venner, Palle, som blev entreprenør, Hans Jørgen, som blev præst, og, mest markant, Martin, der er søn af en kunstmaler og selv en sådan. Men han meldte sig til Waffen SS og døde på Østfronten. Faderen maler stadigvæk, men den lokale modstandsbevægelse har fokus på ham som landsforræder.
