Friederike Mayröcker skriver både flimrende og nært, ligetil og svært. ’jeg sidder bare GRUSOMT her’ er noget af det sandeste, jeg har læst, om kærlighed, tid, alder og død.

Det er noget af det sandeste, jeg har læst, om kærlighed, tid, alder og død

Friederike Mayröcker minder os om, at litteratur også er magi, rytme, sus og vision. Foto: Niklaus Stauss/Ritzau Scanpix
Friederike Mayröcker minder os om, at litteratur også er magi, rytme, sus og vision. Foto: Niklaus Stauss/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den aldrende fortæller kan ikke længere bevæge sig. Nu går timerne i stedet med at lure gennem dørspionen, men især med at føre samtaler med den elskede Ely, der ganske vist er død.

Dermed ligger det allerede i kortene, at østrigske Friederike Mayröckers poetiske prosaværk ’jeg sidder bare GRUSOMT her’ nok ikke er helt ligetil.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her