Iris Wolffs gribende roman om et venskab under og efter Ceauşescu-styret starter ved slutningen og forsøger at skrive sig hele vejen hjem. Hvor end det så er.
Hvad var det, Søren Kierkegaard sagde: Livet må leves forlæns, men forstås baglæns? Eller sagde han det faktisk slet ikke?
I hvert fald er det devisen, forfatteren Iris Wolff synes at have skrevet romanen ’Lysninger’ efter. Den starter med slutningen og arbejder sig derfra hele vejen hen til begyndelsen, hvor det hele startede.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
