0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stor norsk forfatter er i høj grad stadig levende

Efter ’Byens spor’ er Lars Saabye Christensen tilbage med en erindringsbog, der kredser om hans mystiske farmor, men lige så meget gør status over et liv som forfatter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Magnus Stivi
Foto: Magnus Stivi

Lars Saabye Christensen skriver om sin farmor, der rejste alene med skib til Hongkong, men også om sit had til paraplyer og om ikke at være en kontroversiel forfatter.

Boganmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Boganmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Lars Saabye Christensen sidste år afsluttede ’Byens spor’, proklamerede han, at han havde skrevet sin sidste roman. Det er åbenbart sådan, store nordmænd afslutter deres store romanserier. Men det var nu næppe for at kokettere, for under arbejdet med tredje bind havde han fået konstateret knoglemarvskræft, og forfatteren, der aldrig har været den store fan af autofiktion, måtte skrive sig selv ind i fortællingen. Men så skulle det også være slut.

’Min kinesiske farmor’ er heller ikke en roman, men når Saabye Christensen forsøger at nærme sig den farmor, han kun ved meget lidt om, er han i den grad forfatter. Det er denne historie, han altid har drømt om at fortælle, skriver han, »i den forstand er alle mine romaner udsættelser«.

Fortællingen om farmoren, der som ung boede i Hongkong sammen med sin mand, der var skibsfører og bjærgningsekspert, er lige så meget en status over et liv som forfatter. Og selv om der er tale om en erindringsbog, kommer Lars Saabye Christensen ikke langt med erindringen. Derfor har han opsøgt sin far, der ligger på dødslejet, men det er heller ikke meget, han kan fortælle.

I stedet lægger de en plan for farens 90-års fødselsdag, selv om det er klart, at den dag aldrig kommer. Bogen kan reflektere højstemt over døden og tiden, men er alt andet end højtidelig. Der er ingen munterhed, men klart en lethed til stede i melankolien og de tungere tanker. Og netop mellem iveren efter at afstå fra at fiktionalisere og digte på den ene side og længslen efter at finde og fortælle en tabt historie på den anden får bogen sin særlige tone og identitet. Mellem driften efter at dokumentere og arkivere og efter at drømme. Her rækker hverken virkeligheden eller fantasien.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce