Lyt til artiklen
Hver gang jeg er færdig med en Helle Helle-roman, er det en sorg. Sorgen over at forlade en eksistens, jeg ikke har lyst til at forlade, også selv om den sjældent er særlig lykkelig. Hvem ville for eksempel ønske sig at være en lettere tvangsneurotisk skilsmisseramt 48-årig kvinde på ensom ’smørrebrødsrejse’ fra Roskilde til Gråsten over Ringsted, Korsør, Nyborg, Svendborg, Faaborg, Bøjden-Fynshav?
Det ville jeg, lige nu. Der er faktisk ikke noget, jeg hellere ville end at tage på smørrebrødsrejse. Med alt hvad det indebærer af stjerneskud, sildesymfoni, gammelost, snaps og overnatninger på alt fra slot til vandrerhjem. Provinsgågader med tøjstativer, kolde dyp fra badebroer, forsythia i det grønne omkring gulstensboligblokke. Forår.
