Når vi var ’alene hjemme’, da jeg var lille, betød det som regel bare, at min skoleledermor var til møde og kom sent hjem. Så lavede min far spaghetti til mig og min bror, mens stakkevis af Anders And-blade blev bredt ud på spisebordet. Så sad vi og kørte rene kulhydrater ind og hyldede Carl Barks’ uomtvistelige geni, kværnede de kanoniserede klassikere og kæmpede os gennem makværket: elendige historier om Moby And og Fætter Vims i de gamle blade fra vores forældres barndom og det endnu værre bras om Kosmo Kvantemose og stenalderanden Una, der fyldte omkring årtusindskiftet.

Et højdepunkt var til gengæld gamle reklamer, hvor eksempelvis cykelstjernen Ole Ritter sagde, at »Kondi, det er noget, vi drikker«.