Lyt til artiklen
Først som ung mand i min mors tredje ægteskab fik vi fjernsyn. Det var i mange år noget, jeg så hos andre mennesker. En halv times ’Robin Hood’ og ’Pladeparade’ med Otto Leisner. Min mor syntes, at kassen med skærmen var grim og klodset i stuen. Radioen derimod var smuk og lødig. Og kulturel.
Mor og jeg hørte sammen Henrik Ibsens ’Vildanden’ i Radioteatret. En vedvarende introduktion til verdensdramatikken. Siden så jeg Sofokles’ ’Ødipus’ i fjernsynet. Dengang var også fjernsynet højkulturelt med sine public service-forpligtelser omkring det globalt folkeopdragende. Sådan er det ikke mere.
