Det aftvinger respekt, at Lilian Munk Rösing har haft modet og udholdenheden til at skrive om Tove Ditlevsen så personligt og risikovilligt, som hun gør. Hendes metode fremkalder dog en vis bæven.

Man har sjældent set en så skånselsløst åben selvudlevering hos en litteraturhistoriker

Skriften var for Tove Ditlevsen en livsopretholdende drift og digtet med sine ordguirlander den eneste trygge bolig. Det fremhæver Lilian Munk Rösings aktuelle biografi. Foto: Mogens Berger
Skriften var for Tove Ditlevsen en livsopretholdende drift og digtet med sine ordguirlander den eneste trygge bolig. Det fremhæver Lilian Munk Rösings aktuelle biografi. Foto: Mogens Berger
Lyt til artiklen

Hvem var Tove Ditlevsen, sådan egentlig? Var hun grov eller sentimental, nervespændt eller nøgtern, kontakthungrende eller ensomhedssulten? Og var hun i sit forfatterskab modernist, psykologisk realist eller noget selvopfundet tredje?

Spørgsmålene står fortsat i kø 50 år efter hendes selvvalgte alt for tidlige død. Men timet smukt med hendes voksende internationale succes har Lilian Munk Rösing rejst hende et monument i form af en litterær monografi, der på én gang må kaldes bemærkelsesværdig og i faglig fremgangsmåde lettere mærkværdig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her