Tove Ditlevsen led, når hun blev ramt af »ufrugtbarhedens golde smerte« og ikke kunne skrive digte. Lilian Munk Rösing har gennem et sommmerhalvår øvet sig i at lære Tove Ditlevsen-digte udenad og på den måde finde nye veje ind i forfatterskabet.
Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter
Tove Ditlevsen led, når hun blev ramt af »ufrugtbarhedens golde smerte« og ikke kunne skrive digte. Lilian Munk Rösing har gennem et sommmerhalvår øvet sig i at lære Tove Ditlevsen-digte udenad og på den måde finde nye veje ind i forfatterskabet.
Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter
Barndommens vindueskarm var et af de få steder, Tove Ditlevsen fandt fred. Her er hun på besøg i sit barndomskvarter på Vesterbro. Arkivfoto: Knud Jacobsen
Lyt til artiklen
Henter...
Tove Ditlevsen anså sig selv som lyriker frem for prosaist. Sit livs afgørende oplevelse havde hun, da hun som barn sad i vindueskarmen i barndomshjemmet på Vesterbro med udsigt til baggården og aftenstjernen og oplevede vers komme strømmende til sig som lysende guirlander af ord.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at hvis hun havde været født firehundrede år tidligere, ville hun måske have oplevet ordguirlanderne som en guddommelig åbenbaring. Hun kunne være blevet helgeninde. Nu blev hun digter.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
