0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hvilket postkort, min due?

Steffen Riis' bog om de danske brev- og postkorts historie er nørdet på den gode måde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Illustration fra bogen.

Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når jeg er ude og rejse, hvad gør jeg så?

Jo, på et tidspunkt køber jeg i en kiosk, i en museumsbutik, ved en hotelskranke eller et andet sted nogle postkort med de smukkeste motiver fra den pågældende lokalitet, jeg kan finde.

Så skriver jeg nogle bemærkninger om, hvor smukt/varmt/regnfuldt, der er på stedet, får sat frimærker på og sender dem af sted til familien og et par venner derhjemme.

For det meste når jeg at komme hjem, inden postkortene er nået frem, men så har jeg gjort, hvad jeg skulle, og måske er modtagerne blevet glade. Efter et stykke tid vælger de sandsynligvis at smide kortene ud.

Temmelig nørdet
Når jeg udfører denne nærmest rituelle handling, så glæder jeg - udover modtagerne - postkortfabrikanterne og postvæsnerne i de lande, som gennem mine frimærkekøb antagelig tjener på mit postkortskriveri.

Eller brevkortskriveri, for i ældre tid hed kortene brevkort og ikke postkort.

Det får man sammen med en mængde andre ting at vide i den meget oplysende og temmelig nørdede bog om danske brevkort og postkort i perioden fra 1871 frem til i år, som er skrevet af Steffen Riis.

Illustrerede kort
Det første post- nej, brevkort blev efter en del bureaukratisk tovtrækkeri og fremsendelse af skrivelser frem og tilbage mellem Finansministeriet og Generalpostdirektøren tilladt i Danmark i 1871. De første kort var meget enkle:

På den ene side af kortet skulle man skrive adressen, på den anden kunne man så udgyde sig. Det delte brevkort, hvor der på den ene halvdel af den ene af siderne er plads til adresse og ens digteriske udgydelser, mens man på den anden finder en tegning, et maleri eller en foto af en lokalitet kom først senere, så der var ikke meget spræl at hente i de første brevkort.

Efter en tid begyndte de illustrerede kort at dukke op, og det var for det meste kønne bygninger som slotte eller fine hoteller, der blev afbildet.

Det man ikke ved
Udgiverne var foretagsomme folk, ofte boghandlere i provinsbyerne, og efterhånden opstod der en enorm brevkortindustri.

Meget længe holdt postvæsnet nemlig fast i den gamle definition af, hvad et brevkort var, og først i 1972 udskiftede postvæsnet betegnelsen for 'det åbne kort frankeret med et frimærke eller værdistempel påskrevet adressatens navn og adresse på den ene side og en skreven tekst på den anden' fra brevkort til postkort.

Se, det anede man jo ikke!

Historie gennem billeder
Første halvdel af Riis' fremstilling er målt med underholdningsbrillerne på temmelig tør, men man føler sig vel tilpas over at møde en mand, der ved så meget om et emne, som Steffen Riis gør. Tørheden forsvinder i bogens anden del, der er herlig læsning og bladning.

Her gennemgås nemlig postkortenes historie ud fra deres billedside, og en anden slags danmarkshistorie og -geografi foldes ud.

Der er postkort med billeder af Gedser, Himmelbjerget, Vester Skerninge - som anmelderen ikke kendte noget til - og så finder man postkort, der fortæller Danmarks historie fra runddysser over Jellinge til Holger Danske i sin kasemat, Christian IV på Trefoldigheden, krigen i 1864 og Genforeningen med Sønderjylland i 1920.

Smagløsheder
Genforeningen er den begivenhed i danmarkshistorien, der har givet anledning til udgivelsen af de fleste postkort. Det er simpelthen utroligt, hvad der blev fremstillet. På et af de mange kort finder man 'Dybbølsangen' optrykt, som går på den melodi, alle danskere kan synge med på, nemlig 'Dengang jeg drog af sted'.

Det seneste postkort med danmarkshistorisk motiv er kronprinsens bryllup.

Et særligt kapitel handler om postkort med motiver fra den tyske besættelse af Danmark, et andet om landsbyens håndværk, og endelig er der en hoben jule- og nytårskort. Her finder man en række rædsler, og Steffen Riis er ikke bange for at udpege et par af de værste. Om dem siger han, at de egentlig slet ikke burde have været med i bogen, så grimme er de, men han har altså ikke kunnet nære sig for at fremvise smagløshederne.

Ildsjæle
Anmelderen blev faktisk opstemt over at stifte bekendtskab med dette for hende totalt ukendte emne, og man kan ikke andet end blive glad for, at der findes ildsjæle som Steffen Riis, der fortæller en krøllet historie om noget, vi alle sammen kender og dyrker, men antagelig ikke kender noget videre til.

Så næste gang jeg står i en museumsbutik et eller andet sted i verden og overvejer hvilke kort, jeg skal plage mine nærmeste med, vil jeg tænke på Steffen Riis' oprulning af historien om postkortet.

ritzau