Bogen kaldes en fortælling, inspireret af forfatterens eget liv. Odile Poulsen kendes som glimrende debattør med speciale, så at sige, i prostitution, incest og kvinders rettigheder. Hun har under pseudonym udgivet den selvbiografiske 'Hustler - Min tid som luksusprostitueret'. Denne gang gælder det rejsen ind og ud af sindssygen. Tung hemmelighed Fortællingens jeg er en 28-årig kvinde, som indlægges på den lukkede på Kommunehospitalet, altså ligger handlingen nogle år tilbage, da det københavnske hospital ikke har fungeret som sådan i flere år. Fortællingens jeg er altomfattende, fylder det hele, har ikke plads til andre end sig selv og sin indre elendighed og tumult. Omgivelserne eksisterer kun i forhold til hovedpersonens behov, eller i forvrængede versioner i den syges sind. Den unge kvinde bærer på en tung hemmelighed fra barndommen. Vi skal tro, hun ikke selv kender den. Gentages i en uendelighed Men før vi når frem til afsløringen, som vi også skal tro er en form for forløsning, skal vi megen egocentreret elendighed igennem. Kostskolen, den dumme nærige mor, de dårlige forhold til mænd. Alenlange tirader om, hvor skidt hun har det, hvor menneskesky hun er, trods det at hun tilsyneladende vader i venner. Det hele gentages i en uendelighed og fremstår mest som postulater. Der føles, der forklares, der jamres, men der leves ikke på de sider, man slæber sig igennem. Mest klynk Et svært liv giver ikke nødvendigvis en god forfatter, livet er jo ikke retfærdigt på den måde, at man bliver talentfuld af lidelse og sorg. Ligesom der ikke nødvendigvis skal lidelse og sorg til at skabe talent. F.eks. har James Frey i USA fået stor succes med 'A Million Little Pieces' og måtte så for nylig lide den forsmædelige afsløring, at bogens down and out-historie var bygget på op til flere løgne. Frey havde faktisk haft et ret udmærket liv og var ikke offer for alverdens ulykkelige omstændigheder. Men historien greb folk. 'Sirenesang' har sine momenter: »Jeg undrede mig over, hvor lidt hun fyldte i stolen, når hun nu fyldte så meget i mit hoved«, skriver fortælleren om sin mor, men mest klynkes der. Som et debatindlæg for andre i samme situation kan den muligvis finde en anvendelse, det skal jeg ikke kunne sige. Jeg blev i alle tilfælde grundigt træt af at vade rundt i denne her navlebeskuende nedtur.