0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Velfærdsdebatten skal droppe pisken

Økonomerne Jesper Jespersen og Bent Rold Andersen rammer den blottede nerve i velfærdsdebatten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Faglitteratur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Velfærdsdebatten er kørt af sporet. Den burde handle om de 900.000 danskere i den arbejdsdygtige alder, der er udstødt fra arbejdsfællesskabet, og som uden sammenligning er velfærdsstatens største problem. Men gør den det? Nix!

Især Velfærdskommissionens økonomer fokuserer alt for snævert på at få dem, der allerede er på arbejdsmarkedet, til at arbejde endnu mere for at dække det hul, som bliver skabt i statskassen, når antallet af pensionister vokser.

Den unge skal presses hurtigere igennem studiet, og den ældre skal tvinges til at blive længere i jobbet.

Veloplagt og velskrevet debatbog
Ingen peger på alternativet: at give de mange, der i dag modtager en check fra det offentlige, et arbejde. Eller i det mindste: begrænse tilgangen af overførselsmodtagere. Gjorde man det, ville det ikke bare løse velfærdsstatens økonomiske problemer - det ville også sikre sammenhængskraften i samfundet.

Sådan lyder opsangen i en veloplagt og aldeles velskrevet debatbog, som de to økonomer - professor Jesper Jespersen og tidligere vismand, professor og socialminister Bent Rold Andersen - nu udgiver, få dage før regeringen fremlægger sit velfærdsudspil.

At bogen - eller pamfletten, som forfatterne kalder den - rammer den blottede nerve i velfærdsdebatten, er åbenlyst.

Tilbage til 60'erne
Men hvordan er det, Jespersen og Rold Andersen selv vil skabe job til op mod 300.000 af dem, der i dag modtager dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse mv., i de kommende årtier? De vil tilbage til de glade 60'ere!

Sådan skriver de det naturligvis ikke direkte, men næsten. Perioden fra 1960 til 1975 står for de to økonomer som glansperioden, hvor man med den ene hånd pumpede efterspørgsel (læs: offentlige penge) ud i samfundsøkonomien og dermed skabte fuldt tryk på beskæftigelseskedlen.

Samtidig med at man med den anden hånd førte en human social- og arbejdsmarkedspolitik, der gjorde selv handikappede klar til arbejdsmarkedet.

Sympatisk men urealistisk
Dét mirakel må vi da kunne gentage, nærmest insisterer de to økonomer pamfletten igennem, samtidig med at de kritiserer økonom- og politikerstanden for at fedte med pengene i den økonomiske politik og for at basere sig alt for meget på pisken i social- og arbejdsmarkedspolitikken.

Det lyder sympatisk og besnærende. Og enkelt. Men næppe realistisk. I hvert fald ikke den del, der handler om, at man kan trylle arbejdspladser frem ved at øge efterspørgslen. For der var jo en grund til, at den efterspørgselsstimulerende økonomiske politik - keynesianismen - blev droppet for tredive år siden. Den virkede nemlig ikke mere.

Høj arbejdsløshed, accelererende inflation og en åbning af økonomierne sparkede benene væk under den hidtidige nationale økonomiske teori.

Derfor vil et dansk soloprojekt med øget efterspørgsel i stor skala aldrig være noget, man kan få en ansvarlig dansk regering til på det lange sigt. Nyrup havde i en kort periode i 90'erne succes med at kickstarte økonomien, men det var vel at mærke, inden han gik i gang med sit egentlige projekt: arbejdsmarkedsreformer, der skulle øge udbuddet af arbejdskraft.

Gruppen udenfor arbejdsmarkedet
Og så er det svært at forestille sig, at nutidens overførselsmodtagere vil kunne glide ind i de job, der bliver ledige, når pensionsbølgen kommer. For hvordan får man enderne til at mødes, når gymnasielæreren og den faglærte går på pension i den ene ende, samtidig med at vi har en stor gruppe overførselsmodtagere i den anden?

Der er kort sagt for meget 60'er-romantik over mange af de konkrete forslag i denne pamflet. Men det ændrer ikke ved, at Jespersen & Andersen rammer præcist med deres hovedærinde:

At det er på tide, at velfærdsdebatten også kommer til at handle om den alt for store gruppe af mennesker, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Og at vi skal droppe pisken over for de svageste. De trænger nemlig til en hjælpende hånd.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu