20 år - 20 liv' er en flot undertitel til fotografen Mads Eskesens bog om Tjernobyl-katastrofen, og der er flot samklang mellem fotos og tekster fra Eskesens hånd. Efter utallige besøg i de værst ramte områder giver han et menneske ord og ansigt for hvert år, der er gået siden katastrofen. Når det gik og går så unødvendig galt for mange af strålingsofrene, er det ofte tilskrevet Sovjetunionens hemmelighedskræmmeri og uvidenhed. Sovjetmagten undskyldte sig selv med uvidenhed. ¨ Men af Eskesens samtaler med bl.a. den hviderussiske atomekspert Vasilij Nesterenko fremgår det klart, at sovjeteksperter havde tilstrækkelig viden om strålingsfaren og hvad der burde gøres, men blev afvist af regimet. Vier sit liv til folkeoplysning Nesterenko var chefdesigner for et mobilt militært miniatomkraftværk, der skulle forsyne SS25 atommissiler med energi. »Derfor vidste jeg, hvordan man beskytter folk imod radioaktivitet«, siger Nesterenko, der standsede alt arbejde på miniatomkraftværket og satte sine 1.200 ansatte til at evaluere katastrofens omfang. Han ringede til Gorbatjovs videnskabelige rådgiver, der afviste ham med, at »radioaktiviteten ville blive skyllet væk af regn«. Da Moskva tre år efter besluttede at offentliggøre alle dokumenter om katastrofen, blev det uden dem fra Nesterenko, for Hviderusland sørgede for destruktion af fire tykke mapper med hans korrespondance til regeringen, som han dog nåede at affotografere til senere offentliggørelse. Han blev fyret for at svigte det militære atomprojekt til fordel for Tjernobyl-ofrene og har siden viet sit liv til folkeoplysning om bl.a. radioaktivitet i fødevarer. »Det er nemmere at lede en uvidende befolkning«, siger Nesterenko om, at Hviderusland fortsat benægter sundhedsfaren, og læger afviser strålingssygdomme som sådanne. Mærket af Tjernobyls atomer Oppositionen i Hviderusland brugte årsdagen for katastrofen til at gøre præsident Aleksandr Lukasjenko direkte ansvarlig for de aktuelle fortielser. Lukasjenkos stramme kontrol med medierne sørger for, at befolkningen holdes i uvidenhed om livsfaren i de dele af Hviderusland, som er de hårdest ramte overhovedet. Også i Ukraine blev ofre ladt i stikken. Hanna Koslova boede i Pripjat, tæt på Tjernobyl-værket, hvor hendes mand var ingeniør. Sønnen Viktor på fire år blev syg, fik fjernet skjoldbruskirtlen og mistede stemmen. Han havde brug for radioaktivt jod, som Koslova ikke fik hjælp til at skaffe. En kvinde sagde til hende: »Det er kun dig, der kan hjælpe din søn«. Det gjorde Koslova og fik Viktor bragt til Frankrig. Ligesom mange andre mødre til syge børn blev hun afvist af myndighederne, fordi de ikke repræsenterede en organisation. Så dannede Koslova organisationen 'Mærket af Tjernobyls atomer', hvis logo blev et barn med én vinge. »Symbolikken er, at disse børn aldrig vil blive fuldt flyvefærdige«, siger hun. De forurenede skyer Pensionisten Grigorij Sorikov er flyttet tilbage til den stærkt forurenede hviderussiske landsby Bartolomeevka. Han fortæller, at mange gamle døde kort efter, at de var flyttet til en ren by. »De døde af nostalgi. De savnede deres landsby«, siger Sorikov, der fortæller om »radioaktiv regn« dagen efter katastrofen, hvor en flyvemaskine fløj lavt over landsbyen. »Den spredte et eller andet ud over skyerne, og så regnede det«, siger Sorikov. De forurenede skyer blev bremset på vejen mod Moskva. Sandheden om Tjernobyl holdes stadig skjult Valentina Smolnikova, hviderussisk børnelæge, siger: »Det er en fordel for myndighederne at hemmeligholde, for hvis ingen kender til et problem, behøver man ikke at investere i en løsning«. Hun var med til at samle data om radioaktiviteten i ofre. Disse data blev krævet destrueret som usande. »Bagefter opfandt videnskabsmændene nogle nye tal«, siger Smolnikova. Bogen giver et klart billede af, at sovjetlogikken kører videre, når det gælder Tjernobyl, og at denne logik i dag støttes af den internationale atomlobby. Sandheden om Tjernobyl holdes stadig skjult. Ildsjælen Mads Eskesen giver et fint bidrag til fortsat kulegravning med de 20 skæbnefortællinger, der giver hver sin bid af sandheden.