'Ideernes København’ er en lille guide, der med et godt udvalg peger på 20 væsentlige bygninger fra mellemkrigstidens København. De er ikke udvalgt ud fra æstetiske kriterier – påstår forordet – men alene som repræsentanter for den opbruddets tid, der fulgte Første Verdenskrig. Det var den tid, hvor moderniteten for alvor fik fat i Danmark og dermed alle dens tidlige spørgsmål om, hvordan den nye tid skulle indrettes.
Skulle det være med rødder tilbage i tiden som P.V. Jensen-Klints mastodont af en landsbykirke, Grundtvigs Kirke, der troner over København på Bispebjerg Bakke, eller skulle det være en nybrydende fejring af fart og ingeniørkunst, som det supersmalle betonlokomotiv, Hotel Astoria ved Hovedbanegården? På den tid var funktionalismen endnu en kunstart, en stil under udvikling, som man også ser i Arne Jacobsens smukke Bellevue, og ikke en pragmatisk måde at reducere byggeomkostninger på, som det blev til efter Anden Verdenskrig. Håndværket var endnu i top Uanset hvilken vej pilen pegede i mellemkrigstiden, var det en tid, hvor håndværket endnu var i top, de sociale forskelle betød, at det var til at betale sig fra mandskabskraft, og gode materialer var endnu en selvfølge. De sociale tiltag til at udglatte forskellene mellem rig og fattig var der ellers nok af. Genforeningspladsen i Nordvest var og er et fantastisk almennyttigt kompleks bygget op omkring en stor park og sportsplads. Arbejderne skulle væk fra Nørrebros beklumrede baggårdshuse og ud i gode huse, hvor de kunne få solskin og bevæge sig. I mellemkrigstiden gjorde man en dyd ud af, at bygningerne udtrykte samfundets ideer.
