Det er en flot præstation, Hans Davidsen-Nielsen har ydet med denne meget læseværdige bog om den militære efterretningstjeneste. For små to år siden udsendte han et værk om Politiets Efterretningstjeneste, og allerede nu har han formået at gøre det samme om søsterorganisationen, hvis man ellers tør bruge en så kvindagtig betegnelse om en så maskulin organisation. På dansk sproglig kurs Davidsen-Nielsen er journalist, og i den akademiske republik er det ikke en profession, der har høj status. Selv akademikere, der som Erling Bjøl har beskæftiget sig med journalistik, rynkes der på næsen ad. Hvis man skriver så godt og får et bredt publikum i tale, må der være noget i vejen.
Rønnebærrene i Academia er meget sure. Davidsen-Nielsen skriver godt og ukunstlet, selv om han for min skyld godt kunne undlade ord som kyle, smide, sparke og rasle ned. Han er ikke inficeret af den engelske syge, der ellers hærger megen journalistik. Måske hans far, sprogprofessoren, der takkes for korrekturlæsning, er med til at holde sønnen på dansk sproglig kurs. Stærke følelser De mange persontegninger giver fremstillingen liv.
